OZ9els Geoching

 Skattejagt med GPS

 Geocaching er en hastigt voksende sport som bygger på elementer fra orienteringsløb, vandring og Letterboxing.

Sporten startede i 2000 da amerikanerne valgte at slukke for Selective Availability (SA). SA var et system der gjorde GPS-navigation unøjagtig medmindre GPS'en var kodet med de gældende koder som kun var tilgængelige for det amerikanske forsvar og udvalgte allierede. Da SA blev slukket, blev alle verdens civile GPS'er pludseligt op til ti gange mere nøjagtige, og grunden var lagt til Geocaching.

Læs mere om sportens oprindelse på geocaching.com.

Basalt set går det ud på at folk gemmer en 'cache' et sted, og offentliggør koordinater og beskrivelse af stedet på http://www.geocaching.com.

Cachen er typisk en vejrbestandig æske (fx Tupperware) som indeholder en blyant, en logbog og forskellige "gaver" (typisk af ingen eller ringe værdi).

Idéen er så at man skal finde cachen, skrive i logbogen, tage nogle af tingene, og lægge nogle andre. Når man så kommer hjem igen, logger man også sit besøg på websitet så ejeren og andre interesserede kan se man har været der.

Sporten er en udpræget familiesport. Langt de fleste caches i Danmark kan man gå til uden at komme til at svede alt for meget. Tag ungerne med. De vil nyde at komme ud i naturen.

(Uddrag af Per K. Nielsen's beskrivelse)

 Lidt links:
geocachingclassic.dk har masser af info. Virkelig en god side
What is Geocaching?:"I use multi bilion dollars goverment satelites to find topperware in the wood, that summes it up"
Video med den første Geocache i verden
Når man ER kommet igang...
Plugin til at vise  Log-billeder fra geocaching.com
Der er også en IRC kanal på dansk.